Välj önskad period







Telefon:

Om slotshaven

Da Gustav VI Adolf og Margareta overtog Sofiero slot efter Kong Oscar II, var slotshaven koncentreret om det umiddelbare område omkring slottet. Margareta havde en stor haveinteresse og begyndte hurtigt og systematisk at anlægge en ny og noget større slotshave, herunder en blomsterallé, bede og meget mere. Det er takket være hende og Gustav VI Adolf, at Sofiero slot blev så stor og smuk – noget, vi fastholder den dag i dag.

Download kort over Sofiero slott och slottshave (pdf)

Rododendronravinerne

På hver side af slottet løber der to kløfter (raviner) i vest-østlig retning. Her er klimaet ideelt til rododendroner. Der er læ, ligesom blomsterne får en behagelig og tilpas skygge fra trækronerne. Jorden er lidt sur, og der er adgang til rindende vand. Kong Gustav VI Adolf havde allerede fået indsigt i disse gunstige forhold tilbage i 30’erne, da han virkelig begyndt at samle på denne slægt. Han plantede de fleste af planterne i den nordlige kløft. Eftersom han bedst kunne lide de rene arter, er det også disse, man finder flest af i den nordlige kløft.

I den sydlige kløft er der også en voksende mængde rododendroner, men de er ikke helt så gamle. Det var primært parkforvaltningen, der plantede blomsterne efter Kong Gustav VI Adolf død i 1973. Plantearbejdet er stadig i gang, og så sent som i foråret 2005 fik Sofiero et nyt bed i den nordlige kløft med unikke planter fra Kina. Et par år tidligere var der blevet anlagt et større azaleabed i den samme kløft.

Jubilæumshaven

6. juni 2016 indviede Kong Carl XVI Gustav og Dronning Silvia parkens nye jubilæumshave, som blev anlagt i forbindelse med Sofieros 150-års jubilæum. Den nye jubilæumshave er tegnet af landskabsarkitekt Mona Wembling. Haven, som bliver en fast bestanddel af parken, indbyder både til rekreation og inspiration. Her møder du den tæmmede og formede have i kombination med den vilde og hæmningsløse, hvilket skaber legende kontraster, og hvor inspirationen både er hentet fra klassiske slotshaver såvel som den japanske have.

Den nye jubilæumshave på Sofiero bliver en af parkens store attraktioner, både i år og mange år frem.

Murrabatten

Langs den lange mur, der strækker sig fra syd til nord, finder du det lange og brede bed, Murrabatten. Stauder som Gillenia trifolliata, blålilla, småblomstrede salvie mikses her med bl.a. et-årige sommerblomster som Stolt kavaler og andre højere blomster. Kronprinsesse Margareta var bevidst om, at stauder skal plantes meget og i et stort omfang. Herimellem fylder man op med sommerblomster, som hun ikke ville være foruden. Langs muren vokser der frugttræer, heriblandt blomme- og pæretræer.

Kronprinsesse Margaretas blomstergade

Tilfredsstillelsen ved at skabe et sted, som du har været involveret i fra begyndelsen, er stor. Jeg under, at mange andre gør sig denne erfaring.

Kronprinsesse Margaretas haveinteresse har sammen med hendes kunstneriske talent og høje ambitionsniveau lagt grunden for en stor del af Sofierohaven. Margareta formåede at vække Sofiero fra sin tornerosesøvn, da hun og kronprins Gustav Adolf fik overdraget Sofiero som en bryllupsgave i 1905. Målbevidst skabte hun en både levende og smuk have med damme, beplantninger og gangbroer.

Blomstergaden er en hyldest til Kronprinsesse Margaretas oprindelige forslag om blomsterne fra 1910, og gaden hylder sågar de steder, hun anlagde i sin korte tid på Sofiero. Blomstergaden blev indviet i 1993 og står nu i fuldt flor hele sommeren. Kronprinsessen værdsatte de fleste planter, hvis de blot blev placeret korrekt. Da Sofiero rekonstruerede blomstergangen, valgte vi at arbejde med de varme farver, gul og rød, med et strejf af blå og hvid. Den del, der ikke er blevet rekonstrueret, havde en lysere farveordning med masser af blå og hvide nuancer.

Rosengangen

Man har altid kunnet finde roser på Sofiero, men de har til tider været svære at håndtere. De synes ikke at trives i jorden. Men ved årtusindskiftet 2000 blev der gjort en stor indsats, hvor en ny rosengang blev anlagt. Der blev tilført ny jord og planter, bl.a. stauder og duftende engelske roser. David Austin i England har bl.a. en rose, som er opkaldt efter Kronprinsesse Margareta, og selvfølgelig har denne rose fået en central placering i Sofieros rosengang. Ligesom med vores andre bede kan du her nyde synet af de mange løg, der blomstrer i alskens arter. Herefter vågner roserne og stauderne og fylder gangen med dufte, farver, former og masser af indtryk. Rosengangen blev genåbnet i juli 2000 af Grevinde Sonia Bernadotte af Mainau.

Dronning Silvias Blomstersmykke

Lige inden for Sofieros indgang finder du et rundt bed, der går under navnet Dronning Silvias Blomstersmykke, og det blev anlagt, da dronningen fyldte 50 år tilbage i 1993. Blomstersmykket har flere af dronningens foretrukne blomster, såsom roser, stauder og sarte sommerblomster. Om foråret blomstrer de smukkeste forårsløg, hvorefter sommerblomsterne tager over. Blomsterne følger naturligvis årets havetema.

Dahliaområdet

Gustav VI Adolf var glad for dahliaer (georginer) og havde et klassisk dahliabed, hvor der voksede ca. 300 dahliaer. I midten af 1990’erne blev der anlagt et nyt dahliaområde, som er meget større og har en mere moderne form. Her finder du hvert forår tusindvis af dahliaer i forskellige farver og former, der i sensommeren eksploderer i alle regnbuens farver. Sæsonen på Sofiero slutter hvert år med Dahliadagen, hvor parkens gæster bl.a. skal stemme på årets smukkeste dahlia.

Køkkenhaven

Tidligere var køkkenhaven havens centrum. Her blev der dyrket grøntsager fra det tidlige forår til det sene efterår. I dag har Sofieros køkkenhave et helt andet fokus. I dag ligger køkkenhaven i den gamle bænkgård, og den er mere lystbetonet end til nyttebrug. Det betyder, at gartnerne lægger stor vægt på oplevelser, der glæder øjet. Køkkenhavens grøntsager skaber en perfekt harmoni med de smukkeste blomster. Salaten anvendes sjældent, men får lov til at vokse og gå i frø. Et år har køkkenhaven en victoriansk inspiration, mens den næste år måske går tilbage til køkkenhavelooket, som det så ud for 50 år siden.

Lysthaven

Lysthaven er et af de nyere tiltag på Sofiero. Den kom til i slutningen af 1990’erne og skifter udseende hvert år. Rammen er imidlertid altid den samme. Klassisk enkel almindelig taks, der sætter rammerne for blomsterpragten. Rummet i sig selv er veldefineret med smukke taksvægge i vest og øst, og vinhuset, som afgrænser i nord. De store, smukke frugttræer danner nærmest et tag, der næsten fungerer som en bedøvende blomsterpragt. Det begynder med et forårsflor med tusindvis af tulipaner og påskeliljer, der senere bliver omdannet til overdådige sommerblomsterdekorationer.

Dronning Ingrids Duftende Have

I 1994 besøgte den daværende byhavemester Ole Andersson den danske Dronning Ingrid på hendes sommerresidens i Gråsten, Sønderjylland. Hendes samling af duftpelargonier imponerede Andersson, og snart kom initiativet til en pelargoniesamling på Sofiero. Dronning Ingrid, som tilbragte sin barndomssomre på Sofiero, bidrog gavmildt med stiklinger, som formerede sig, og som i dag stortrives ved siden af køkkenhaven.

Duftpelargonier blomstrer ikke lige så ofte som de almindelige pelargonier, men bladene er om muligt endnu mere imponerende. Det er også i bladene, at man finder den fantastiske duft. Duftpelargonier kom oprindeligt fra Indien til Europa i 1600- og 1700-tallet, men nu stammer de fleste hovedsageligt fra Sydafrika.

Vinhuset

Det yndefulde og delikate vinhus på Sofiero blev bygget i 1914 af Kronprinsparret Gustav Adolf og Margareta. Glashuset er meget engelskpræget og har en muret sokkel, hvorpå drivhuset hviler. Huset måler 15 x 5 meter, mens højderyggen ligger på næsten 5 meter. Der er en vidunderlig symmetri i disse mål, hvilket opleves på nærmeste hold, når man træder ind i huset. Her plejes de smukke og imponerende vinstokke, som blev plantet i 1914, og den gamle konge værdsatte det så meget, at kun han og slotsgartneren havde adgang til nøglen.

Melonhuset

Melonhuset er Sofieros mindste drivhus. Det er usikkert, hvornår huset blev bygget, men det er gammelt og blev oprindeligt bygget til dyrkning af meloner. Omkring århundredskiftet blev meloner anset som noget af det mest lækre, man kunne servere til en finere middag. Under Gustav VI Adolf regeringstid blev Melonhuset imidlertid anvendt som drivhus til rododendronerne, hvor man tog stiklinger og plantede frøene. I dag har drivhuset genvundet sin oprindelige rolle som melonhus. Her dyrker vi meloner på samme måde, som man gjorde i tidligere tider, og i august kan du normalt nyde de smukkeste og mest velsmagende frugter.

Del denne side:
SENESTE NYHEDER FRA SOFIERO

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra parken, skøn inspiration samt tilbud. Nyhedsbrevet udgives på svensk.

SMS-SERVICE

Abonner på vores sms-service for at modtage nyheder fra parken.

Send SOFIERO til 71 140

Har du en dansk telefon? Send SOFIERO til 1231

 
Logo
Sofiero slot og slotshave - del af Helsingborgs by