Välj önskad period







Telefon:

Sofiero – eventyret, som nu fylder 150 år

Der var engang en prins og en prinsesse… Sådan begynder historien om Sofiero. I 1866 kunne Kronprins Oscar og hustruen Sophia af Nassau endelig tilbringe deres første sommer på drømme-sommerslottet, der havde udsigt over skovklædte kløfter, sundet og Danmark. Nu fylder eventyret om Sofiero 150 år, og dette fejrer vi i 2016 med et stort jubilæumsår!

I hele 2016 vil slottet og slotsparken på Sofiero blive gennemsyret af dette 150-års jubilæum. I jubilæumsudstillingen på slottet kommer du som gæst på en unik rejse gennem flere generationer af den kongelige kunstfærdighed i Bernadotte-dynastiet. I parken venter der flere overraskelser, når du kan nyde vores helt nyindviede jubilæumshave. I maj og juni står rododendronerne i blomst, og midt i denne farvepragt får du som gæst mulighed for at opleve teater i parken, når Helsingborgs Stadsteater i samarbejde med sommerteateret på Krapperup opsætter William Shakespeares “Som man behager” i perioden 12. maj-11. juni. Der opføres også teater i rododendrontiden, hvor handlingen flyttes til 1866 i anledningen af jubilæet.

I løbet af sæson 2016 vil alle Sofieros tilbagevendende begivenheder, såsom rododendronblomstringen og børnefesten, blive farvet af jubilæet. Den sidste weekend i august bliver det også ekstra festligt til Den Store Havefest, som fejrer sit eget 20-års jubilæum. Der er tale om en af Sydsveriges mest populære udendørs arrangementer!

Følg os på de sociale medier og få opdateringer om alle events direkte i din indbakke. Du finder os på facebook.com/sofieroslottstradgard eller på Instagram @sofieroslott.

Du er hjertelig velkommen til at tage del i fejringen!

Dela denna sidan:
SENESTE NYHEDER FRA SOFIERO

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra parken, skøn inspiration samt tilbud. Nyhedsbrevet udgives på svensk.

SMS-SERVICE

Abonner på vores sms-service for at modtage nyheder fra parken.

Send SOFIERO til 71 140

Har du en dansk telefon? Send SOFIERO til 1231

Sofiero slot og slotshave - del af Helsingborgs by